start på hovedindhold

Videreuddannelse af administrativt personale

Videreuddannelse

Puljemidlerne er målrettet Tønder Kommunes administrativt ansatte, der er aflønnet under Konto 6, og som ønsker at starte på en kompetenceløftende videreuddannelse som f.eks. diplom, master, KIOL, kommunom, akademi og lignende.

Der er 2 ansøgningsrunder årligt i april/oktober med uddannelsesstart efterår/forår.
 
Kort opridset foregår ansøgningsproceduren som følgende:
 

  1. Ansøger udfylder ansøgningsskemaet til aflevering hos nærmeste leder/fagchef.
  2. Nærmeste leder/fagchef vurderer og prioriterer ansøgninger fra sin afdeling og videregiver prioriteringer til fagchef (på nær, i de tilfælde hvor der refereres direkte til fagchef)
  3. Fagchef foretager samlet vurdering og prioritering af ansøgninger indenfor sit fagchefområde og videresender det til Politik og Udvikling.
  4. Politik og Udvikling foretager en samlet vurdering og prioritering af alle ansøgninger og indstillinger til godkendelse/afslag.

I indstillingen til midler fra denne centrale pulje bliver der lagt vægt på en tydelig værdiskabende sammenhæng mellem den ønskede uddannelses indhold/afkast og afdelingens behov, som evt. kan blive afstemt i forhold til kompetenceudviklingsplaner og MUS-samtaler.
 
Vigtigt!

Ved ansøgning om kompetenceudviklingsmidler for administrativt ansatte under Konto 6 er det muligt, at ansøger er omfattet den målgruppe, som er berettiget til uddannelsesmidler fra Den Kommunale Kompetencefond.

Hvis ansøger er berettiget til midler fra Den Kommunale Kompetencefond, så er det en forudsætning at søge disse, og lade beløbet indgå i den samlede bevillingssum. Et eksempel kan være, at der bliver ansøgt om en diplomuddannelse til 45.000 kr. Der bliver i samme forbindelse søgt og bevilliget 25.000 kr. fra Den Kommunale Kompetencefond, og de resterende 20.000 kr. dækkes af Konto 6 puljen.
 
Spørgsmål vedr. midlerne fra Den Kommunale Kompetencefond skal rettes til ansøgers TR.

Kompetenceudvikling med tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond - administreret af KL.

Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond

Spørgsmål? Kontakt