Guidelines
Her kan du læse guidelinen til ledere i Tønder Kommune vedrørende Økonomi og Løn.
1. Forord
Kære leder i Tønder Kommune
En af vores vigtigste opgaver er at sikre gode rammer og vilkår for vores arbejde i Tønder Kommune.
Derfor er vi glade for at kunne give dig denne guideline.
Rigtig god læselyst!
2. Den hurtige tjekliste
Tanken med guidelinen er, at du har den ved hånden som et hurtigt opslagsværk til de mest væsentlige værktøjer og opgaver.
Guidelinen kan dog ikke stå alene. Det er stadig dit ansvar at følge de uddybende retningslinjer, som du finder på hjemmesiden og her på Indersiden.
Du finder derfor løbende henvisninger til uddybende forklaringer i politikker og retningslinjer.
Husk, at du altid er velkommen til at kontakte din økonomi- og lønkonsulent for nærmere uddybelse eller hjælp.
3. Økonomistyring i Tønder Kommune
For at kunne udøve din rolle som leder bedst muligt er det vigtigt, at du kender rammer og vilkår for Kommunens økonomistyring.
Det er de overordnede formelle og juridiske principper og bestemmelser, der danner rammen for Kommunens virke. Dem kan du blive klogere på her i kapitel 3.
Økonomisk Politik
Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske mål og styringsprincipper, som gælder for Tønder Kommune, og skal grundlæggende sikre en robust økonomi for at
- sikre handlefrihed og initiativmuligheder
- bevare den langsigtede strukturelle balance mellem indtægter og udgifter
- sikre en sikker prioritering af kommunale ressourcer på tværs af politikområder
- levere det valgte serviceniveau med brug af færrest mulige ressourcer samtidig med, at der er fokus på indhold, kvalitet og effekt
I den økonomiske politik er der opstillet økonomiske måltal - for eksempel niveau for anlægsinvesteringer, størrelsen af kommunens kassebeholdning og gæld.
Det er Kommunalbestyrelsen, der fastlægger de overordnede målsætninger og principper i den økonomiske politik i starten af hver kommunalbestyrelsesperiode.
Læs mere om den økonomiske politik
3.1 Principper for økonomistyring
”Principper for Økonomistyring” er kommunens kasse- og regnskabsregulativ og følger de lovgivningsmæssige forskrifter, jf. styringslovens § 36 til § 46. Selve regulativet er affødt af § 42, stk. 7:
”Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.”
Formålet med regelsættet er at sikre
- tilstrækkelige værktøjer til styring af kommunens økonomi
- Økonomiudvalgets indsigt i kommunens økonomiske forhold
- korrekt og effektiv administration af kommunens kasse- og regnskabsvæsen
- præcisering af ledelsesansvar herunder budgetansvaret
- sikre at fejl opdages i tide, og at der sker en læring af disse fejl
- beskytte den enkelte medarbejder mod mistanke
- fælles budget- og regnskabsprocesser på tværs af kommunen
Regelsættet gælder for hele kommunens virksomhed, herunder alle decentrale institutioner og selvejende institutioner med driftsoverenskomst.
Styringsprincipper
Det er Kommunalbestyrelsens ansvar at udvikle kommunens service og styre ressourceanvendelsen ud fra en helhedsbetragtning.
- For at fremme god kommunal økonomistyring fastlægger Kommunalbestyrelsen overordnede målsætninger og principper i en ”økonomisk politik” i starten af hver kommunalbestyrelses periode.
- Økonomistyringen sker grundlæggende ud fra princippet om politisk "rammestyring", som fastsættes med baggrund i "politikområder".
- De politisk vedtagne politikker og målsætninger udmøntes i organisationen via ledelsesmæssig "aftalestyring". Aftaler kan indgås mellem Direktion og fagchefer samt mellem fagchefer og distrikts/område/afdelingsledere.
Læs mere om vores Principper for økonomistyring
3.2 Bevillingsregler 2024
Med vedtagelsen af budgettet og disse bevillingsregler giver Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget og de stående udvalg bemyndigelse til at afholde udgifter og oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbs- og indholdsmæssige vilkår, der er knyttet til bevillingerne.
- Alene Kommunalbestyrelsen kan meddele en bevilling
- Foranstaltninger påbudt ved lov eller bindende retsforskrift, kan dog iværksættes uden
Kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt.
Driftsbevillinger
Driftsbudgettet omfatter hovedkonti 0-6 (dranst 1 og 2) og er opdelt i 28 bevillingsniveauer/politikområder. Driftsbevillingerne er etårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning.
Anlægsbevillinger
Anlægsbevillinger omfatter anlægsudgifter og -indtægter under hovedkonti 0 og 2-6 (dranst 3), samt udlån og låneoptagelse på hovedkonto 8.
Anlægsbevillinger knytter sig til det enkelte anlægsprojekt og gælder indtil anlægsprojektet er afsluttet.
Beløb, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget at stille til rådighed for anlægsarbejder, er opført i Investeringsoversigten og benævnes rådighedsbeløb.
Rådighedsbeløbene er ét-årige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Rådighedsbeløb har alene en finansiel funktion.
Kompetencer i økonomistyringen
- Økonomiudvalget påser på Kommunalbestyrelsens vegne, at bevillingerne ikke overskrides.
- Fagudvalgene er ansvarlige for overholdelse af nettobevillingerne og påser, at budgetbeløb på de enkelte politikområder ikke overskrides.
- Forvaltningerne administrerer på udvalgenes vegne i overensstemmelse med budgettets forudsætninger og rammer, som disse er specificeret i budgettet og uddybet i budgetbemærkningerne.
- Kontraktområder, Institutioner og afdelinger er ansvarlige for overholdelse af enhedens budgetramme. Institutionsledere/Aftaleholdere kan nedlægge, ændre og oprette stillinger, så længe det sker inden for institutionens lønsum. I tilfælde hvor der i love, regler og overenskomster er krav til personalets faglige uddannelse, er det institutionslederens ansvar, at disse bliver overholdt.
- Økonomi og Løn skal altid inddrages i sager med økonomisk indhold inden fremsendelse til fagudvalget.
Læs mere om vores Bevillingsregler
3.3 Budgetprocesser
Et kommunalt budget er et overslag over udgifter og indtægter for en bestemt periode.
Kommunalbestyrelsen skal ifølge den kommunale styrelseslov udarbejde budgetforslag for det kommende år samt budgetoverslag over de tre følgende år. Budgettet skal godkendes af Kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober.
Økonomiudvalget godkender hvert år en tidsplan for budgetlægningen for det kommende år.
Du kan læse mere på Tønder Kommunes hjemmeside, hvor information om processen og aftalerne fra de seneste år ligger.
3.4 Budgetopfølgning
Der foretages 2 budgetopfølgninger med forventninger til årsregnskabet som rapporteres til det politiske niveau:
- med økonomidata pr. 30.04
- med økonomidata pr. 31.08
De budgetansvarlige udarbejder i samarbejde med økonomiafdelingerne de periodiske opfølgninger, der på driftsområderne skal indeholde forventninger til årsregnskabet.
Budgetopfølgningerne behandles af fagudvalgene med henblik på igangsætning af initiativer, såfremt der ikke vurderes at være sammenhæng mellem serviceniveau og budget/bevilling.
Dette sker i overensstemmelse med den økonomiske politik, som fastslår at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger til driften.
Fagudvalgenes regnskaber indgår som bidrag til et samlet perioderegnskab for kommunen på drift, anlæg, finansiering og renter, der forelægges for Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.
Ud over de 2 samlede budgetopfølgninger kan fagudvalgene på eget initiativ iværksætte opfølgninger, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre den fornødne budgetoverholdelse.
De budgetansvarlige udfører ligeledes budgetopfølgning i forbindelse med den integrerede anvisning, som anført efterfølgende.
Derudover kan de budgetansvarlige gennemføre budgetopfølgninger efter behov.
3.5 Regnskabsaflæggelse
Hvert år aflægges der årsregnskab, som er en økonomisk beskrivelse af foregående års aktiviteter. Regnskabet opgøres i tal og tekst.
Styrelsesloven foreskriver, at kommunen skal antage en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden, til revision af kommunens regnskab mv. (Styrelsesloven § 42).
Kommunens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Når regnskabsåret slutter, er der en supplementsperiode til medio januar i det efterfølgende år. Økonomi og Løn udmelder hvert år tidsplan for regnskabsafslutningen. Regnskabet udarbejdes i perioden januar – marts måned.
Årsregnskabet m.m. behandles i Kommunalbestyrelsen i marts måned.
3.6 Overførselsadgang
Der kan ske overførsel af uforbrugte bevillinger mellem regnskabsårene.
Kontraktområder, der er karakteriseret som institutioner og administrative områder har mulighed for overførsel af ubrugte bevillinger eller lån af næste års budgetmidler på op til 2 %.
Læs mere om Tønder Kommunes Økonomiske politik
3.7 Årshjul
- Regnskabsafslutning: januar - marts
- Budgetproces fase 1: december - maj
- Servicebesøg Løn: januar - december
- Budgetopfølgning: pr. 30. april
- Budgetproces fase 2: juni - august
- Budgetopfølgning: pr. 31. august
- Budgetproces fase 3: september - oktober
4. Betalinger
4.1 Bogføring
Regnskabsføring
Kommunens regnskabsføring skal ske løbende, dels af hensyn til mulighederne for effektiv budgetopfølgning, og dels af hensyn til overholdelse af betalingsfrister m.m. Uanset beløbsstørrelse må ingen foretage registreringer eller godkendelser vedrørende sig selv.
Udgifter og indtægter
De budgetansvarlige godkender den/de personer, der skal autoriseres til at disponere udgifter og indtægter og at godkende og bogføre regnskabsbilag i økonomisystemet.
4.2 Letbetaling
Letbetaling har til formål at sikre en nemmere behandling af fakturaer og optimering processen for betalinger.
Krav ved anvendelse af letbetaling:
- Sandsynlighedsprocent på over 67 % på din artskonto og PSP element
- Beløbsgrænsen på 3.000 – 5.000 kr.
- Hvis sandsynligheden vedrørende Artskonto og PSP element ligger under 33 % vises Konteringsforslag ikke
4.3 Betalingsplaner
Betalingsplaner kan sættes op til at fungere over en længere periode og derfor skal betalingsplaner godkendes af en anden person, end den der har oprettet planen. Ved godkendelsen kontrolleres, at betalingsplanen opfylder betingelser anført nedenfor og i øvrigt er sat op i overensstemmelse med de bagvedliggende forhold, aftaler mv.
Betalingsplaner kan anvendes på 2 måder – detaljeret identifikation af faktura eller generel identifikation.
- Detaljeret identifikation anvendes typisk i forhold til faste tilbagevendende betalinger, der ofte er bundet op på en bagvedliggende aftale eller kontrakt (eksempelvis husleje). I disse tilfælde vurderes attestationens kontrolpunkter at være opfyldt ved oprettelse af betalingsplanen, idet det forudsættes at eventuel manglende leverance i forhold til sådanne aftaler vil blive afdækket i enheden og medføre reaktion herpå. Betalingsplanens maksimum beløb og eventuelle intervaller oprettes i overensstemmelse med den bagvedliggende aftale eventuelt tillagt en mindre afvigelsesmargen på op til 5 %.
- Generel identifikation kan anvendes på leverandører vi anvender hyppigt til mindre småindkøb. Ved generel identifikation foretages udelukkende en kobling mellem enhedens ean-nummer og den oprettede leverandør inden fakturaen frigives til betaling. I betalingsplaner med generel identifikation fastsættes der derfor en øvre grænse på 1.000 kr. ekskl. moms for betalingsplanens maksimum beløb. Disponenternes bekræftelse af varemodtagelse fraviges i de generelle betalingsplaner ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.
Hvis det i særlige tilfælde ønskes at fravige fra den øvre beløbsgrænse i opadgående retning skal den anvisningsbemyndigede godkende betalingsplanen.
Læs mere om Letbetaling
Læs mere om Betalingsplaner
4.4 Betalingskort
Hovedreglen er at al køb faktureres elektronisk. I særlige tilfælde kan betalingskort anskaffes til tjenstligt forbrug, såfremt dette skønnes hensigtsmæssigt. Dette skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Økonomichefen.
Økonomichefen er ansvarlig for, at der udarbejdes generelle regler for anvendelse af kommunale betalingskort m.v.
5. Opbevaring af midler for andre
5.1 Opbevaring af midler og værdier tilhørende andre
Det tilstræbes, at tildeling af bankkonti og etablering af kontantkasser ved aftaleenhederne, begrænses mest muligt.
Oprettelse af forskudskasse og personlige udlæg godkendes af Økonomichefen.
På enheder med forskudskasser har lederen ansvaret for, at
- betalingskort og eventuelle kontanter opbevares på forsvarlig vis og at adgangen hertil begrænses
- der etableres forretningsgange, som sikrer, at der er fornøden dokumentation og anvisning for ind- og udbetalinger
- der løbende foretages afstemning af forskudsbeløbet
Værdier tilhørende andre
Såfremt kommunen opbevarer eller administrerer værdier tilhørende andre, skal der udarbejdes retningslinjer for opbevaring og registrering heraf.
Hensigten med retningslinjerne er at beskytte kommunens ansatte mod ubegrundet mistanke.
Reglerne skal tage udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko, og de skal udarbejdes af den enkelte institution i samarbejde med Økonomi.
6. Ledelsestilsyn
6.1 Ledelsestilsyn
Grundlaget for kommunens økonomistyring skal være underlagt et tilstrækkeligt ledelsestilsyn for at sikre, at beslutninger træffes på baggrund af valide oplysninger.
Ledelsestilsyn tilrettelægges ud fra principper om, at
- nøglekontroller tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko
- udførte nøglekontroller skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres
- kontroller kan udføres ved stikprøver
- kontrol udføres, hvor der er tilstrækkelig indsigt i aktiviteten – dvs. ofte ved afdelingen/institutionen selv
Økonomichefen har ansvaret for, at fastsætte generelle retningslinjer for ledelsestilsyn på områder, som er tværgående i kommunen. Det økonomiske ledelsestilsyn omfatter bl.a. budgetkontrol og stikprøvekontrol af bilag.
De budgetansvarlige/lederne har ansvaret for at vurdere, om de tværgående tilsyn er dækkende for budgetområdet eller om de skal suppleres med yderligere kontrolforanstaltninger.
Formål
Ledere i Tønder Kommune har et økonomisk ansvar. Det økonomiske ledelsestilsyn skal sikre
- at de økonomiske rammer anvendes korrekt og hensigtsmæssigt
- anvisning af bogføringsbilag på lederens budgetområde
- kvaliteten af regnskabsgrundlaget
- medarbejdere og leder mod uberettiget mistanke om svig
- at der kun udbetales løn til personer ansat i institution/afdeling
Omfang og tidsplan
Løbende budgetopfølgning og anvisning - 6 gange årligt
Tilsyn med regnskabsføring – stikprøvekontrol på min. 2 % af bilagene – 6 gange årligt
Løn og personaleområdet – 2 gange årligt
Minimumsniveauet håndteres og udsendes som opgaver via modulet ”Ledelsestilsyn” i OPUS.
Her modtager, udfører, dokumenterer og kvitterer lederne for opgaverne.
Ledelsestilsyn
Opgaveplan, - indbakke og –rapport i Rolle basseret indgang
Ledelsestilsyn har til formål at understøtte hele organisationen med at få foretaget egne tilsyn iht. kommunens kasse- og regnskabsregulativ.
Samtidig har vi her mulighed for at følge op på, om tilsynene er blevet udført som aftalt, og om der har været kommentarer til tilsynene.
Vi kan dermed en nem måde dokumentere over for ledelsen og revisionen, hvilke tilsyn der udføres, og at tilsynene, inkl. evt. bemærkninger, er udført.
7. Leje og leasing
7.1 Leje- og Leasing
Tønder Kommune finansierer som udgangspunkt selv driftsmidler og anlægsaktiver. Indgåelse af leje- og leasingaftaler er en økonomisk forpligtigelse og budgetmæssig binding for de efterfølgende år. Leje og leasingaftaler er derfor ikke et udbredt redskab i Tønder Kommune. Inden aftaler indgås skal Udbud- og indkøbsafdelingen inddrages.
Leje af ejendomme/lokaler
Der kan ikke uden Kommunalbestyrelsens godkendelse indgås aftale om leje af ejendomme/lokaler m.v. hvis etablering sidestilles med en anlægsopgave. En sådan aftale opfattes som lån og skal dermed fragå kommunens låneramme. Hvis lånerammen er udnyttet skal der deponeres et beløb svarende til værdien af det lejede.
Lejeaftaler med en varighed på over 3 år sidestilles med en anlægsopgave og skal derfor altid godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Lejeaftaler med en kortere varighed end 3 år kan godkendes af Direktionen efter indstilling fra Team Ejendomme. Her kræves ikke deponering.
Leasingaftaler
Som udgangspunkt er der to former for leasing, Finansiel leasing og Operationel leasing.
Finansiel leasing kan sidestilles med låneoptagelse og fragår derfor i kommunens låneramme svarende til værdien af det leasede aktiv. Alternativt skal der deponeres. I en finansiel leasingaftale er alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten, overført fra leasingselskabet til leasingtager.
Det kan være forhold, som vedligeholdelse af aktivet samt overtagelse af aktivet til restværdien.
Operationel leasing kan sidestilles med en lejeaftale. I en operationel leasingaftale er leasingperioden ofte kortere end aktivets forventede levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, og aktivet må genudlejes flere gange eller sælges af leasingselskabet efterfølgende. Det er altså leasingselskabet, som bærer risikoen for restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelse og forsikring også typisk leasingselskabet, ligesom selskabet bærer risiko og ansvar for aktivet som ved almindelige lejeaftaler.
Tønder Kommune indgår kun aftaler om operationel leasing
Anskaffelse af driftsmidler finansieres som udgangspunkt af driftsbudgettet. Er dette ikke muligt, kan finansiering eventuelt ske via leasing. Driftsmidler under 100.000 kr. finansieres af løbende drift.
- Aftaler mellem 100.000 – 500.000 i årlig ydelse og en løbetid på maksimalt 4 år kan godkendes af Direktionen. Operationelle leasingaftaler afledt af godkendt udbudsplan er undtaget herfra.
Aftaler herudover godkendes af Økonomiudvalget.
8. Udbud og Indkøb
8.1 Udbud og Indkøb
Køb af varer og tjenesteydelser udgør en væsentlig del af kommunens samlede udgifter. Tønder Kommune har formuleret en udbuds- og indkøbspolitik, og det er den budgetansvarliges opgave at sikre, at politikken overholdes, og at indkøbssystemet anvendes.
Udbuds- og indkøbspolitikken kan findes på hjemmesiden
De vigtigste midler for at opfylde formålet med udbuds- og indkøbspolitikken er følgende:
- Gennem eksternt udbuds- og indkøbssamarbejde samt effektivisering og koordinering indgås centralt styrede indkøbsaftaler gældende for hele kommunen.
- Varesortimentet inden for de enkelte indkøbsaftaler søges reduceret og standardiseret.
- Digitalisering af indkøbsprocessen og anvendelse af e-handelsløsning.
- Miljøkrav og -ønsker ved alle udbud.
Tønder Kommunes E-handelssystem KMD Kommers
I systemet kan du bestille kommunens aftalevarer og orientere dig om kommunens indkøbsaftaler
9. Organisering
9.1 Organisering og kontaktpersoner Økonomi og Løn
10. Værktøjer
10.1 Rollebaseret indgang KMD OPUS
I KMD Opus Rollebaseret Indgang ser du som bruger kun den funktionalitet, som netop du har brug for i forbindelse med den eller de roller, du har i din organisation. Det betyder, at du
- får én samlet indgang til dine daglige opgaver, uden at skulle logge på flere systemer
får kun vist relevant funktionalitet, så du ikke bliver præsenteret for en stor mængde funktioner, du aldrig bruger
Nærmere info
Kom godt i gang med KMD Opus - Introduktion til brugergrænsefladen i Rollebaseret Indgang
KMD Opus Rollebaseret Indgang
- FORSIDE
På forsiden finder du et overblik over mine opgaver, nyheder, hurtig adgang og favoritrapporter - MIT PERSONALE
De ting du kan arbejde med i din rolle som personaleleder kan inddeles i 6 hovedområder:
Mine medarbejdere, Fravær/nærvær, Løbende indberetning, Godkendelse, Ledelsesinfo. & rapporter, Personaleudvikling, Løn- og ansættelsesvilkår/decentral ansættelse - MIN ØKONOMI
I rolle som økonomileder kan du arbejde med følgende hovedområde: Opfølgning, Bilag og fakturaer. En del af indholdet under Min Økonomi er rapporter, som trækker tal ud fra KMD Opus Finansiel styring. - LEDELSESTILSYN
Under fanen ledelsestilsyn finder du overblik over din opgaveindbakke vedrørende tilsynsopgaver. - BILAGSBEHANDLING
De ting, du kan arbejde med i denne rolle, kan deles ind i 4 områder: Bilagsindbakke, herunder behandling af ikke-ordrebundne fakturaer, udgiftsbilag og omposteringsbilag, opret udgiftsbilag, opret omposteringsbilag og bilagsarkiv. - ØKONOMI (CONTROLLER)
Under fanen kan du arbejde med følgende områder: Budgetopfølgning, anlæg, bilags kontrol, mine rapporter og udvidet rapportadgang.
10. 2 Mine Apps
- Mine Bilag – Her kan du behandle dine egne og dine stedfortræders fakturaer, kreditnotaer og udgiftsbilag
- Mine Udlæg – Her kan du indberette dine personlige og/eller kommunale økonomiske udlæg og sende dem til godkendelse
- Min Leder – Her kan du få et enkelt overblik over den økonomiske status for dine områder, nøgletal, samt udestående opgaver
- Mine Tider – Her kan du indberette dit tids- og materialeforbrug
- Mine Timer – Her kan du indberette timer og tillæg og sende det til godkendelse.
- Min kørsel – Her kan du indberette din kørsel og sende det til godkendelse
- Mine oplysninger – Her kan du ændre din fritvalgsordning, seniorordning og træprocent
- Mit Fravær/Nærvær – Her kan du tjekke ind og ud, registrere fravær/nærvær samt anmode om overførsel/udbetaling af ferie.
10.3 KMD Opus Økonomi E-learning
1.3 Generel introduktion til Rollebaseret
1.4 Generelle funktioner i Rollebaseret
APPS – MINE BILAG
4.1 Forskel på App og browser
4.2 Login via browser
4.3 login via App med MitID
4.4 Bilagsindbakke
4.4 Bilagsindbakke
4.5 Informationer om bilag
4.5 Informationer om bilag
4.6 Behandling af bilaget
APPS – MINE UDLÆG - LINK TIL E-LEARNING
4.1 Log ind
4.2 Opret et udlæg
4.3 Forsiden
4.4 Links til browser
APPS – MIN Leder - LINK TIL E-LEARNING
4.1 Log ind
4.2 Personlige indstillinger
4.3 Gennemgang af tiles
4.4 Forudsætninger
BILAGSKONTROL - LINK TIL E-LEARNING
5.1 Finde bilagskontrol
5.2 Udføre bilagskontrol
5.3 Kontroller og færdigmeld bilagskontrol
5.4 Dan stikprøve
5.5 Kontrolrapport
BUDGETOPFØLGNING - LINK TIL E-LEARNING
7.1 Introduktion
7.2 Hvor finder jeg rapporter
7.3 Navigation i rapporter
7.4 Specielle rapporttyper
KONTOPLAN - LINK TIL E-LEARNING
11.1 Begreber i kontoplan
11.2 Stamdatarapport
LEDELSESTILSYN - LINK TIL E-LEARNING
12.1 Finde ledelsestilsyn
12.2 Opgaveindbakke
12.3 Lave ledelsestilsyn
12.4 Søg rapport
12.5 Rapport - opfølgning på ledelsestilsyn
