Flekstidsregistrering
Her finder du info om retningslinjer for arbejdstidsregistrering ved sygdom - nedsat tjeneste - delvis syg.
Den 1. juli 2024 trådte en ny EU-regel i kraft, som betød at alle ansatte (med få undtagelser) fremover skal registrere deres arbejdstid. På baggrund af dette skal medarbejdere selv registrere deres arbejdstid i Mine APPs eller i KMD OPUS fravær.
Sygdom
Når du registrerer sygdom, skal du ikke sætte slutdato på fraværet før du er rask og tilbage på arbejde igen.
Nedsat tjeneste
Hvis du har sygefravær, hvor du arbejder noget af dagen og er fraværende resten af dagen, skal der både indberettes ”præsteret tid” og ”nedsat tjeneste”. – Eksempel: du plejer at arbejde fra kl. 8.00 til kl. 15.15, i stedet arbejder du fra kl. 10.00. til kl. 14.00. Du tjekker ind, når du kommer kl. 10.00 og tjekker ud, når du går kl. 14.00. Derefter indberetter du ”nedsat tjeneste” fra kl. 8.00 til kl. 10.00 og fra kl. 14.00 til kl. 15.15. Så vil indberetningen se således ud og dagen går i nul:
- 08.00-10.00: Nedsat tjeneste
- 10:00-14.00: Præsteret tid
- 14.00-15.15: Nedsat tjeneste
Har du ind imellem dage med fuldt fravær, skal dagene indberettes med ”nedsat tjeneste” hele dagen.
Det er vigtigt, at indberetningen sker dagligt, da du ellers risikerer, at blive betragtet som raskmeldt.
Til leder: Det er meget vigtigt, at du som leder godkender indberetningen af nedsat tjeneste dagligt, da I ellers risikerer, at medarbejder betragtes som raskmeldt og evt. sygedagpengerefusionssagen afsluttes. Desuden kan medarbejder ikke foretage indberetning den efterfølgende dag, hvis fraværet ikke er godkendt.
Send en mail til Lønkontoret på posladm@toender.dk til orientering, når en medarbejder starter op på nedsat tjeneste.
Delvis syg
Anvendes på en dag hvor du f.eks. er mødt på arbejde og går hjem til middag, her registreres præsteret tid indtil middag og delvis syg fra middag til arbejdstids ophør denne dag.
Er du syg dagen efter indberettes sygefravær uden sluttidspunkt som beskrevet tidligere.
Er du langtidssygemeldt og aftaler en plan med din leder om at vende tilbage til arbejdet, skal dette registreres som nedsat tjeneste i optrapningsperioden.
