Ergonomisk arbejdsmiljø
Her kan du læse mere om ergonomisk arbejdsmiljø. Det handler blandt andet om løft, træk og skub, indretning af arbejdspladsen og i nogle tilfælde også om personlige hjælpemidler som f.eks. skærmbriller.
Hvad handler det om?
Ergonomi handler blandt andet om løft, træk og skub, om arbejdsstillinger og bevægelser og om fysisk belastende arbejde.
Som arbejdspladser i Tønder Kommune har vi pligt til at forebygge ergonomiske belastninger i arbejdsmiljøet. Tal viser, at op mod en fjerdedel af sygefraværet på landsplan hænger sammen med påvirkninger af muskler og skelet i arbejdsmiljøet.
