Bevillingsregler

Med vedtagelsen af budgettet for 2025 og disse bevillingsregler har Kommunalbestyrelsen givet Økonomiudvalget og de stående udvalg bemyndigelse til at afholde udgifter og oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbs- og indholdsmæssige vilkår, der er knyttet til bevillingerne.

Alene Kommunalbestyrelsen kan meddele en bevilling.

Foranstaltninger påbudt ved lov eller bindende retsforskrift, kan dog iværksættes uden Kommunalbestyrelsens forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt.

Driftsbudgettet omfatter hovedkonti 0-6 (dranst 1 og 2) og er opdelt i 28 bevillingsniveauer/politik-områder.

10 Økonomiudvalget

11 Erhverv
12 Beredskab
13 Administration
15 Borgerservice, Indkomstoverførsler
16 Centrale puljer
19 Centrale puljer, Indkomstoverførsler
20 Befordring
22 Centrale puljer Udenfor service

20 Teknik- og Miljøudvalget

21 Teknik og Ejendomme
22 Miljø og natur
23 Affaldshåndtering
24 Jordforsyning

30 Socialudvalget

31 Voksen/Social
33 Førtidspension, tabt arbejdsfortj.,Indko
36 Boligregnskab og statsref. enkeltsager
37 Forebyggelse og anbringelse

40 Sundhedsudvalget

41 Sundhed
42 Pleje og omsorg
44 Aktivitetsbestemt medfinansiering
45 Pleje og omsorg, udenfor servicerammen

50 Kultur- og Fritidsudvalget

51 Kultur
52 Fritid og idræt

60 Arbejdsmarkedsudvalget

61 Kontante ydelser, Indkomstoverførsler
62 Arbejdsmarkedsområdets serviceudgifter
63 Driftsudgifter til aktivering, Indkomstoverførsler

70 Børn- og Skoleudvalget

71 Uddannelse
72 Dagtilbud

80 Klima-, Vækst- og Udviklingsudvalget

81 Bosætning og Landdistrikter

Driftsbevillingerne er etårige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning.

Anlægsbevillinger omfatter anlægsudgifter og - indtægter under hovedkonti 0 og 2-6 (dranst 3), samt udlån og låneoptagelse på hovedkonto 8.

Anlægsbevillinger knytter sig til det enkelte anlægsprojekt og gælder indtil anlægsprojektet er afsluttet.

Beløb, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget at stille til rådighed for anlægsarbejder, er opført i In-vesteringsoversigten og benævnes rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbene er ét-årige og bortfalder ved regnskabsårets afslutning. Rådighedsbeløb har alene en finansiel funktion.

De afsatte rådighedsbeløb i Investeringsoversigten er opdelt på 3 anlægstyper:

1. Basisanlæg som dækker dels en række vedligeholdelses opgaver omkring IT struktur, energioptimering af bygninger, legepladser, haller, svømmehaller m.v. og dels en række rammepuljer som sikrer finansiering af projekter til eksempelvis cykelstier, trafiksikkerhed, gaderenovering, planlægning, landsbyfornyelse, miljø og natur m.v.
   
   
2. Struktur og kapacitetsudvikling som er rådighedsbeløb til konkrete anlægsprojekter omkring udvikling af kapitalapparatet - forstået som projekter som af størrelse og karakter ikke kan afholdes inden for rammen til basisanlæg. Det kan også være investeringsbehov, afledt af analyser som skal udmøntes i ændringer af kapacitet. Dette vil typisk være et område hvor anlægsbudgettet varierer fra år til år afhængig af de konkrete projekter.
   
   
3. Strategiske udviklingsprojekter som er rådighedsbeløb til fyrtårnsprojekter, byfornyelse- og byudviklingsprojekter. Det kan også være projekter som understøtter fondsfinansierede projekter og anlæg som understøtter konkrete udviklingsstrategier. Også budgettet på dette område vil svinge fra år til år afhængig af de konkrete projekter. Mange af disse projekter vil typisk starte med afsættelse af beløb af ”overslagsagtig” karakter som over tid konkretiseres både i forhold til indhold og nødvendige anlægsmidler.

Rådighedsbeløb afsat til basisanlæg gives som en fast årlig rammebevilling på udvalgsniveau.

Forslag til fordeling af rammebevilling for budgetåret sker i fagudvalgene og beskrivelsen heraf indgår som grundlag for budgettet, således at en samlet Kommunalbestyrelse kan se hvad der konkret forventes gennemført i det kommende budgetår.

Fagudvalgene kan inden for rammebevillingen ændre disponeringen af de afsatte rådighedsbeløb til basisanlæg uden på forhånd at indhente en tillægsbevilling fra Kommunalbestyrelsen.

Anlægsbevillinger gives særskilt til hvert anlægsprojekt

Afholdelse af anlægsudgifter forudsætter, at Kommunalbestyrelsen har meddelt en anlægsbevilling til det enkelte anlægsprojekt, samt at der er frigivet et rådighedsbeløb.

Efter indstilling fra Økonomiudvalget er følgende undtaget fra disse regler:

1. På investeringsoversigten fremgår forhåndsprioriterede anlæg samt igangsatte anlæg. Nogle af disse anlægsinvesteringer er flerårige og allerede bevilget. For anlæg, som er bevilget i et tidligere budgetår frigives rådighedsbeløbet automatisk ved budgettets vedtagelse benævnt ”B/F”.

Der frigives i alt 30,763 mio. kr., jfr. Investerings-oversigten 2026-2029.

Der er mulighed for at fravige reglen om at én anlægsbevilling gives særskilt til ét anlægsprojekt, såfremt det drejer sig om mindre, ensartede anlægsprojekter.

En anlægsbevillingsramme eller anlægspulje kan uden yderligere beslutning i Kommunalbestyrelsen udmøntes til flere enkeltstående anlægsprojekter, hvis anlægsprojekterne er:

• af beløbsmæssigt mindre omfang
• nært beslægtede, dvs. samme projekttype
• enten afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter.

Alle tre betingelser skal være opfyldt for den enkelte rammebevilling.

I sådanne tilfælde kan mer- og mindreforbrug omplaceres mellem delprojekterne inden for den samlede bevilling, fx ved renovering af flere broer, energibesparende tiltag eller helhedsrenoveringer af skoler.

Økonomiudvalget har bevillingsniveauer under hovedkonto 7, Renter, tilskud, udligning og skatter samt hovedkonto 8, Balanceforskydninger:

01. Skatter
02. Generelle tilskud m.v.
03. Renter
04. Likvide aktiver
05. Optagne lån
06. Afdrag på lån
07. Øvrige Finansforskydninger
08. Aktiver og forpligtelser
13. Rente - Ældreboliger
15. Optagne lån – Ældreboliger
16. Afdrag på lån – Ældreboliger

Regeringens sanktionsregler betyder, at merforbrug i budgetåret kan resultere i væsentlige fradrag i bloktilskuddet året efter.

Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger til serviceområder finansieret af kassebeholdningen.

Hvis der opstår behov for ekstra ressourcer på et område, skal der stilles forslag til finansiering inden for områdets bevillingsramme.

Tillægsbevillinger til indkomstoverførsler og områder uden for servicerammen gives som udgangspunkt ikke, medmindre de kan finansieres af reguleringer af budgetgaranti, beskæftigelsestilskud eller anden regulering.

Økonomiudvalget er bemyndiget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts-eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling, det vil sige, hvor en bevilling giver netto 0 kr.

Det forudsættes, at Økonomiudvalgets omdisponering af midlerne træffes efter indstilling fra de berørte udvalg.

Bemyndigelsen gælder ikke tillægsbevillingsbehov opstået på konto 7 og 8.

Aftaleholdere og fagchefer har, inden for de efterfølgende beskrevne kriterier, bemyndigelse til at foretage budgetomplaceringer inden for de enkelte driftsbevillinger/politikområder.

Budgetomplacering er en forhøjelse og tilsvarende nedskrivelse af to eller flere budgetposter inden for samme bevilling.
 
Ønske om budgetomplaceringer mellem kontoområder inden for Aftaleenhedens/institutionens budgetramme godkendes af den stedlige leder.

Budgetomplacering mellem Aftaleenheder/afdelinger, men inden for det enkelte bevillingsområde
/politikområde skal godkendes af pågældende fagchef.

Budgetomplaceringer i konflikt med de i budgettet indarbejdede materielle forudsætninger skal altid godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Vedrørende regnskabsaflæggelse henvises til Tønder Kommunens økonomiske principper.

Drifts- og rådighedsbeløb bortfalder ved regnskabsårets udgang, og kan ikke uden Kommunalbestyrelsens godkendelse overføres til det efterfølgende regnskabsår.

Overførsel søges i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Opsparing/lån – Serviceramme (Drift)

Garantioverførsler: Kontraktområder Kontraktområder er karakteriseret som institutioner og administrative driftsområder.

Mindre- og merforbrug mellem 0-2 % overføres fuldt ud.

Opgørelse sker ultimo januar på institutions- og afdelingsniveau – også benævnt ”kontraktområder”. Mindre- og merforbrug mellem 0-2 % godkendes i Økonomiudvalget/Kommunalbestyrelsen senest i marts måned og indberettes umiddelbart herefter i økonomisystemet.

Mindreforbrug over 2 % overføres ikke, men kan undtagelsesvist behandles sammen med ”øvrige overførsler”.

Undtagelsesvist kan der gives dispensation fra regler for garantioverførsler. En ansøgning imødekommes, hvis der

• har været væsentlige ændrede forhold i budgetåret i forhold til budgetforudsætningerne,
• er en tidsforskydning i betalingerne, således at betalinger for allerede foretagne dispositioner først sker i det efterfølgende budgetår.
• ansøgningsfrist udmeldes i ”Økonomiske procedurer”.

Hvis en institution har et konkret ønske om opsparing til en fysisk ting – bus, udskiftning af inventar og lignende er processen således:

• Ansøgning fremsendes via fagchefen.
• Udvidelsesforslag, drift eller anlæg, udarbejdes til budgetlægningen.
• Her beskrives formål, omfang, forventet anskaffelsestidspunkt og institutionens egenfinansiering.
• Forslaget indgår i den politiske prioritering i budgetfasen på linje med øvrige forslag.

Øvrige overførsler: puljer, projekter og fællesområder

Inden den politiske behandling i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse om overførsel af uforbrugte driftsmidler behandler Direktionen et samlet oplæg med udgangspunkt i en opgørelse på fagchefniveau.

Fra et helhedsperspektiv vurderer Direktionen, om der er behov for hjælp til områder med merforbrug fra områder med mindreforbrug. Generelt vil Direktionens vurdering af det samlede oplæg primært ske med udgangspunkt i begrundelse for tidsmæssig forskydning og en samlet vurdering af servicerammen.

Puljer og projekter:

Midler som er afsat til konkrete igangværende indsatser og projekter, hvor der kan være tale om tidsmæssig forskydning.

Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug fra

• tilskud og puljemidler fra eksterne parter
• konkrete politiske beslutninger og indsatser i øvrigt
• barselspulje
• resultat fra bruger/takstfinansierede områder som f.eks. skadedyrsbekæmpelse
• driftsresultat fra Asyl Syd

blive overført fuldt ud.

Mer-/mindreforbrug fra forsikringspulje og vintervedligeholdelse reguleres via kassen.

Fællesområder:

For eventuelt øvrige uforbrugte driftsmidler, som ønskes overført, skal Fagchefen fremsende redegørelse med detaljeret beskrivelse af formål og tidshorisont, for anvendelse af de overførte midler.

Uden for servicerammen (Drift)

Uforbrugte midler fra aktivitetsbestemt medfinansiering overføres til eventuelt kommende efterregulering. Statsrefusion vedrørende særligt dyre enkeltsager indgår i opgørelse af overførselsadgang for servicerammen.

Indkomstoverførsler (Drift)

Overførsel til samlet pulje til eventuel kommende efterregulering.

Anlægsbevillinger

Anlæg omhandler selvstændige sager/projekter, hvor der som udgangspunkt er 100% overførselsadgang af alle frigivne ikke forbrugte rådighedsbeløb mellem budgetår.

Det betyder som udgangspunkt, at

• alle frigivne ikke forbrugte rådighedsbeløb fra igangværende sager/projekter overføres
• uforbrugte midler fra anlægspuljer (ikke konkrete projekter) som udgangspunkt ikke overføres, med mindre det kan begrundes i en uforudset tidsmæssig forskydning
• overførte midler indgår i revurdering af de samlede anlægsaktiviteter inden budgetlægningen for det kommende budgetår.

Afsluttede anlægsprojekter med en bevilling på sammenlagt brutto 2 mio. kr. eller derover, skal ved regnskabsårets afslutning særskilt forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Afsluttede anlægsprojekter på under 2 mio. kr. brutto, såvel som ikke afsluttede anlægsprojekter, indgår i oversigter til regnskabsmaterialet og skal ligeledes godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Regnskaber og tilhørende revisionsberetninger for selvejende institutioner m.v. forelægges alene for vedkommende fagudvalg.

Bevillingsbindingen er fastlagt til de i bevillings-oversigten anførte nettobeløb på alle driftsområder (hovedkonto 0 og 2-6).

Fagudvalgene har derfor mulighed for at afholde flere udgifter end forudsat i budgettet, når merudgiften modsvares af en tilsvarende merindtægt. Ved væsentlige ændringer, der ikke er forudsat i bemærkninger til budgettet, skal sagen forelægges Kommunalbestyrelsen til godkendelse - inden iværksættelse af tiltag.

Bevillingerne vedr. de finansielle poster på hoved-konto 7 og 8 afgives som bruttobevillinger.

Fastsættelse af betaling fra borgerne for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder, for benyt-telse af sociale institutioner og ordninger samt skolefritidsordninger m.v. skal altid godkendes af Kommunalbestyrelsen.

Ændringer i bevillinger indberettes efter bruttoposteringsprincippet (udgifter/indtægter).

Økonomiudvalget påser på Kommunalbestyrelsens vegne, at bevillingerne ikke overskrides.

Fagudvalgene er ansvarlige for overholdelse af nettobevillingerne og påser, at budgetbeløb på de enkelte politikområder ikke overskrides.

Forvaltningerne administrerer på udvalgenes vegne i overensstemmelse med budgettets forudsætninger og rammer, som disse er specificeret i budgettet og uddybet i budgetbemærkningerne.

Kontraktområder, Institutioner og afdelinger er ansvarlige for overholdelse af enhedens budgetramme. Institutionsledere/Aftaleholdere kan nedlægge, ændre og oprette stillinger, så længe det sker indenfor institutionens lønsum. I tilfælde hvor der i love, regler og overenskomster er krav til personalets faglige uddannelse, er det institutionslederens ansvar, at disse bliver overholdt.

Økonomi og Løn skal altid inddrages i sager med økonomisk indhold inden fremsendelse til fagudvalget.