Voldspolitik

Denne guide skal forstås som Tønder Kommunes politik for forebyggelse af vold, trusler og traumatiske hændelser.

Den indeholder vejledning om, hvordan man på den enkelte arbejdsplads kan arbejde med at forebygge og håndtere vold, og trusler om vold, mod medarbejdere i deres egenskab af ansat i Tønder Kommune.

Guiden omfatter vold og trusler i arbejdstiden og arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

På den enkelte arbejdsplads skal det vurderes om der er risiko for vold og trusler og traumatiske hændelser og/eller arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

Ved risiko for vold og trusler og traumatiske hændelser udarbejdes en lokal voldspolitik, der konkret beskriver indsatsen i forhold til at definere, forebygge og håndtere risikoen for vold og trusler og traumatiske hændelser og arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

Der er i denne overordnede guide 8 værktøjer og metoder, samt 6 ”Fokus kort” som bilag.

Enkelte guides er vist som eksempler i teksten alle guides kan printes fra bilagene og anvendes på den enkelte arbejdsplads.

Formålet med en fælles guide til forebyggel­se og håndtering af vold er, at:

• Ledere og medarbejdere i fællesskab skaber en kultur, hvor vi kan tale om vold og trusler med udgangspunkt i og respekt for det, den enkelte oplever.
• forebygge og mindske vold og trusler om vold på arbejdspladsen.
• udvikle metoder til at håndtere vold og trusler.
• sikre, at voldsramte medarbejdere tilbydes psykisk førstehjælp og krisehjælp og herunder at bearbejde voldelige episoder. 
• nedbringe den psykiske nedslidning på grund af risikoen for vold.
• at sikre tryghed for alle ansatte.

Vurdér jeres risiko for voldsomme episoder

Som leder og arbejdsmiljørepræsentant skal I vurdere risikoen for voldsomme episoder relateret til jeres arbejde. BFA anbefaler, at I vurderer på baggrund af en indledende dialog med jeres medarbejdere.  Gennem dialogen får I overblik over, hvor og hvornår risikoen for voldsomme episoder er til stede, og om det giver anledning til at ændre  arbejdspladsens/afdelingens retningslinjer, beredskabsplan eller andre procedurer.

Guiden her er et redskab til denne dialog og kan enten udfyldes af medarbejdere i mindre grupper, eller bruges som en dialogstarter på fx personalemøder eller lignende.

• Hvilke former for trusler og vold risikerer vi at møde?
• Hvor og hvornår er risikoen størst? Fx alenearbejde
• Hvor ofte og hvor alvorligt oplever vi voldsomme perioder?
• Er tidligere voldsomme episoder overvejende sket indenfor eller udenfor arbejdspladsens faste adresse? 

Det er vigtigt, at I på arbejdspladsen har en fælles forståelse af, hvornår der er tale om vold og trusler.
En fælles forståelse giver det bedste grundlag for at forebygge volden og samtidigt få gennemført en lokal risikovurdering.

Sådan gør I 

Vælg en, der noterer ned undervejs, og diskutér først de 4 førnævnte spørgsmål. Med udgangspunkt i snakken skal I dernæst beslutte, hvad I skal gøre anderledes fremover for at minimere risikoen for voldsomme episoder.

Risikovurdering på arbejdspladsen/afdelingen

Opsamling på risikovurderingen

På baggrund af vores diskussion om risiko, skal vi fremover gøre følgende (fx have konfliktnedtrapning fast på dagsordnen på personalemøder):

Fysisk vold

Er angreb mod kroppen. Eksempler:

Niv, bid, krads, spyt, kast med genstande, benspænd, fastholdelse, skub, slag, spark, overfald, knivstik og kvælningsforsøg.

Psykisk vold

Er trusler om vold og anden krænkende adfærd. Psykisk vold kan også udøves via elektroniske medier. Eksempler på trusler om vold:
Trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele eller familie og venner, trusler på livet. 

Anden krænkende adfærd:
Ydmygelser, mistænkeliggørelse, latterliggørelse, diskriminerende udsagn. 

Registrering af voldsepisoder

• Alle voldsepisoder bør registreres i SafetyNet. Dette gælder såvel fysisk som psykisk vold/trusler/krænkelser uanset om voldsepisoden medfører fravær eller ej. Dette giver      bedre mulighed for at forebygge og forhindre gentagelser og for at vurdere, om det  psykiske arbejdsmiljø over tid medfører nedslidning og arbejdsbetinget sygefravær.
• Voldsepisoder der medfører mere end én dags sygefravær skal anmeldes som arbejdsulykker enten af nærmeste leder eller af AMR. Hændelsen anmeldes også, hvis      medarbejderen selv ønsker dette.
• I arbejdsmiljølovgivningen betragtes voldsepisoder i forbindelse med arbejdet som arbejdsulykker. Dette gælder både fysisk og psykisk vold (trusler).
• Arbejdsulykker skal registreres eller anmeldes i Tønder Kommunes digitale arbejdsmiljøsystem, SafetyNet. 

Hvis du i forbindelse med dit arbejde har været udsat for en forbrydelse (vold eller grove trusler om vold som er en straffelovsovertrædelse) kan man få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte i henhold til offererstatningsloven.

Bemærk, at erstatning efter offererstatningsloven er et supplement til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Derfor skal du være opmærksom på, at episoden også skal anmeldes som en arbejdsskade. Er man i tvivl kan man kontakte Tønder Kommunes Forsikringskonsulent.

Hvis du er i tvivl om voldsepisoden er en straffeovertrædelse, så anmeld episoden til politiet, og lad dem vurdere om episoden falder inden for straffelovens bestemmelser.

Skema til ansøgning om erstatning efter bl.a. offererstatningsloven finder du på borger.dk.

Politianmeldelse inden for 72 timer

For at kunne få erstatning efter offererstatningsloven er det vigtigt at vold og grove trusler om vold bliver anmeldt til politiet indenfor 72 timer. Alle kan anmelde voldsepisoder.

Vær opmærksom på, at det er den enkeltes eget ansvar at voldsepisoden bliver anmeldt til politiet.

Ledelsen kan bistå medarbejderen i at politianmelde voldsepisoder.

Hvis ledelsen bistår i at hjælpe med at politianmelde skal dette foregå i samarbejde med den ansatte og arbejdsmiljørepræsentanten.

Se yderligere på Tønder Portalen

Det er vigtigt at have retningslinjer, der beskriver, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for vold.

Det skal sikres, at alle får den nødvendige hjælp og støtte, både under og efter en voldsepisode.
Eksempel på god håndtering og opfølgning af en voldsepisode:

Retningslinjerne skal:

• Være tydelige
• Være aktuelle i deres indhold
• Være kendt af alle
• Alle ansatte skal have instruktion i at følge retningslinjerne.
• Det er vigtigt, at opfølgningen på en voldsepisode både omfatter dem, det er gået ud over samt eventuelle vidner.

Beredskabsplan for voldsomme episoder

Et beredskab er en systematisk plan for, hvordan I på arbejdspladsen/afdelingen handler ved voldsomme episoder og samler op på det efterfølgende. Den skal beskrive hvem, der gør hvad, hvis en medarbejder eller leder bliver udsat for trusler eller vold. Planen skal være kendt af alle medarbejdere – også vikarer, studerende og nye ansatte.

BFA har udarbejdet denne skabelon, som er et forslag til det en beredskabsplan skal indeholde. Den er udarbejdet i word, så I selv kan tage punkter ud, der ikke er relevante for jer eller tilføje nye.

Hent skabelonen 

Find flere redskaber i PDF'en i sidste afsnit på denne side. 

Som medarbejdere skal du kunne varetage dit arbejde i tryghed. Det er uacceptabelt og i mange tilfælde strafbart, hvis du bliver hængt ud på nettet, blot fordi du passer dit arbejde.

Definitioner af og for digital chikane

Ifølge BFA-velfærd og offentlig administration så er digital chikane:” situationer, hvor digitale medier som e-mail, sociale medier, blogs og hjemmesider bruges til at chikanere, true eller skræmme nogen”. Den kan antage mangle forskellig former fx injurierende udtalelser, groft sprogbrug, bagtalelse, sårende bemærkninger, nedvurdering af kompetencer m.v.

Den kan optræde i mange sammenhænge fx via sociale medier, via sms’er eller mails eller via fotos og video af medarbejderen i private sammenhænge. Og afslutningsvis kan den komme fra mange forskellige afsendere fx en forurettet borger, en sørgende slægtning, vrede forældre m.v.

I straffeloven er der flere bestemmelser, der forbyder chikane mod offentligt ansatte. Oplever du dette, så skal din arbejdsgiver omgående reagere og i nogle tilfælde foretage politianmeldelse. Det følger af arbejdsmiljølovgivningen, at det er arbejdsgivers ansvar at sikre dit arbejdsmiljø. Derfor skal arbejdsgiver og ledelsen også sørge for at forebygge og håndtere digital chikane som arbejdsmiljøproblem, der angår hele arbejdspladsen. Det gælder også håndtering af sociale medier og chikane på internettet.

Bliver du udsat for digital chikane, så kan det være en arbejdsulykke. Det gælder trusler og chikane, der fremsættes digitalt på fx sociale medier eller e-mail, både i og uden for arbejdstiden, hvis de kan relateres til arbejdet.

I skal anmelde og registrere sådanne arbejdsulykker ligesom andre arbejdsulykker. En arbejdsulykke defineres i Lov om arbejdsskadesikring som ”en psykisk eller fysisk personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for fem dage”.