Kontoplan
Her kan du læse mere om kommunens kontoplan og de gældende retningslinjer for korrekt kontering.
Introduktion til kommunens kontoplan
Kontoplanen er kommunens økonomiske grundstruktur i OPUS. Den sikrer, at alle udgifter og indtægter bliver registreret korrekt.
Når du bogfører en regning eller flytter et budget i OPUS, skal du altid angive:
- Artskonto (hvad er det for en udgift eller indtægt?)
- Omkostningssted eller PSP-element (hvor hører det til?)
Konteringsdimensioner og begreber
Profitcenter og profitcenterknude
Et profitcenter er en afdeling eller enhed med budgetansvar. Det bruges som rapporteringsniveau for økonomiske registreringer.
Hvis en institution har flere profitcentre, samles de i en profitcenterknude.
Har du brug for et nyt profitcenter? Kontakt din økonomikonsulent
Omkostningssted
På et omkostningssted registreres udgifter som løn, kørsel og refusion.
Omkostningssteder bruges primært til posteringer fra lønsystemet – du må ikke bogføre direkte på dem.
Indtægter kan ikke bogføres her. De hører til på PSP-elementer.
PSP (Projektstrukturplan)
PSP bruges til at registrere indtægter og underopdele og specificere udgifter for en afdeling eller enhed
Hver afdeling har et sæt PSP-elementer, som du skal kende for at bogføre korrekt.
Du kan finde dem i SAP under funktionen ZFIK_STAMDATA ved at bruge afdelingens profitcenter – eller få dem ved at kontakte din økonomikonsulent.
PSP-elementets kode viser typen:
- XG = drift
- XA = anlæg
Har du brug for nye PSP-elementer eller en opdateret kontoplan? Kontakt din økonomikonsulent
Artskonto
Alle posteringer skal foretages på en artskonto, som viser typen af udgift eller indtægt – fx løn, varekøb eller tjenesteydelser.
Artskontering er en obligatorisk del af den autoriserede kommunale kontoplan.
Arterne opdeler udgifter og indtægter efter type og sikrer:
- Ensartet registrering på tværs af kommuner
- Sammenlignelighed mellem budgetter og regnskaber
- Grundlag for statens og KL’s samlede overblik over kommunernes økonomi
Korrekt artskontering er derfor afgørende for økonomistyring, rapportering og regnskabsaflæggelse.
Oversigt over kommunens artskonti
Artskonto Beskrivelse
22000000 Fødevarer
23000000 Brændsel og drivmidler
29000000 Øvrige varekøb og anskaffelser
40000000 Udgifter/tjenesteydelser uden moms
45000000 Håndværkerudgifter
46000000 Betalinger til staten
47000000 Betalinger til kommuner
48000000 Betalinger til regioner
49000000 Øvrige tjenesteydelser med moms
51000000 Tjenestemandspensioner
52000000 Overførsler til personer (indkomstoverførsler)
59000000 Tilskud
71000000 Egne huslejeindtægter
72000000 Salg af produkter og ydelser (brugerbetaling)
76000000 Betalinger til staten
77000000 Betalinger fra kommuner
78000000 Betalinger fra regioner
79000000 Øvrige indtægter
Husk at følge konteringsreglerne.
Brug for hjælp?
Kapitalmidler
Kapitalmidler bruges til politisk styring af kommunens økonomi. De gør det muligt at identificere budgetter og bevillinger og sikrer, at økonomien kan følges på flere niveauer.
Styringsniveauer
- Niveau 1: Politiske udvalg
- Niveau 2: Politikområder (fx skole, ældre) + centrale puljer
- Niveau 3: Kontraktområder og styring af overførsler mellem år
- Niveau 4: Kombinationer til rapportering på tværs af niveauer
Kapitalmidler er vigtige, fordi de understøtter politiske prioriteringer og styring af servicerammen.
Senest opdateret den 16. januar 2026.
