Forebyggelsespuljen
Her kan du læse mere om den centralt administrative pulje, der kan yde økonomisk støtte på op til 50% for projekter, der forebygger og støtter det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljølovens mål er at sikre et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
For at hjælpe Tønder Kommunes enheder i dette, er der oprettet en Forebyggelsespulje.
Formål
Formålet med forebyggelsespuljen er økonomisk at støtte tiltag, der forebygger skader på Tønder Kommunes medarbejdere.
Dette hvad end det drejer sig om forebyggelse af arbejdsskader eller sikring af det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø og nedbringelse af arbejdsrelateret sygefravær.
Administration og ansøgningsprocedure
Forebyggelsespuljen administreres af et bedømmelsesudvalg.
Der afholdes årligt 4 ansøgningsrunder med deadline 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
Ansøgningsskema sendes til enten Kim Willer eller Casper Bork Hardegård.
Hvem kan søge?
Alle institutioner og afdelinger under Tønder Kommune kan søge om økonomisk støtte fra forebyggelsespuljen. Det er et krav, at forebyggelsespuljen alene er medfinansierende til projektet. I udgangspunktet kan forebyggelsespuljen støtte op til 50% af projektet. Det er et krav, at støttede tiltag kobles op på en handleplan i SafetyNet.
Hvad kan der søges økonomisk støtte til?
Der kan søges om økonomisk støtte til eksempelvis hjælpemidler og forebyggende tiltag, både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Udgangspunktet er at der søges støtte til tiltag, der ikke i forvejen kan forventes at være almindelig standard på arbejdspladsen. Innovative løsninger og tiltag der forebygger, vil have 1. prioritet. Det er ikke muligt at søge om støtte til allerede gennemførte tiltag.
Opfølgning
Bedømmelsesudvalget sørger for, at projektet efter gennemførelse evalueres med henblik på læring og inspiration for hele organisationen.
